Tranum Kirkes historie

Følgende beskrivelse af Tranum Kirke og dens historie baserer sig primært på uddrag af sognepræst John Kristensens bidrag til ”Han Herred Bogen 2017”. Den fulde biografi om kirken kan læses heri.

 

Tranum Kirke er opført i granitkvadre ca. år 1200, og blev, da byggeriet var færdigt, indviet til Sankt Nikolaj, der er de søfarendes helgen - ham, som vi også senere er kommet til at kende som julemanden. Ikke kun fiskeri, men også søfart har nemlig i tidens løb haft sin store betydning for Tranum-egnen. Der er tale om skudehandlen, der benyttede sig af små, forholdsvis brede og fladbundede skibe, der kunne gå så tæt ind under kysten, at man kunne køre ud til dem med en hestevogn og på den måde både losse og laste. Vikingerne udviklede flere særdeles sødygtige skibstyper, og en af disse typer overlevede i næsten 1000 år i skudehandlens fartøjer.

 

Bygningen
Nogle af vore gamle kirker er bygget i etaper, men som bygning betragtet virker Tranum Kirke ganske homogen, så det er sikkert ikke tilfældet her. Den giver et ganske godt billede af, hvordan en ganske almindelig romansk landsbykirke vil have taget sig ud netop ca. år 1200. Der var kun koret og skibet - koret med tre små romanske vinduer mod nord, øst og syd, og disse vinduer var placeret ganske højt oppe i murværket ligesom i skibet, der ville have 4 små vinduer - 2 mod nord og 2 mod syd, og dertil kom to døre i skibets vestlige ende, mandsdøren mod syd og kvindedøren mod nord. Mandsdøren benyttes stadig i dag, mens kvindedøren tydeligt ses som tilmuret niche.
Nordvæggen i både kor og skib står nogenlunde urørt med de oprindelige små romanske vinduer. Alle vore gamle kirker har på et eller andet tidspunkt fået skiftet nogle eller alle vinduer ud for at få mere lys ind, og tit er det foregået ved at mure de gamle til og hugge huller ud til nye. Tranum Kirke har store vinduer i syd, men det ydre murværk er fuldstændig regelmæssigt, og deraf kan man se, at den ydre mur har været helt nedtaget, og det gælder også for korets østmur, for her er der ikke længere spor i ydermuren efter det østvindue, som oprindelig vil have været det, mens det endnu kan anes i indermuren.
Tårnet blev opført i senmiddelalderen, ca. 1450. På samme tid blev hvælvene indbyggede. I den katolske gudstjeneste havde messesangen nemlig en meget central placering, og det var en afgørende årsag til, at man hen over senmiddelalderen indbyggede hvælv i mange kirker. Hvælvet skaber en efterklang, der er med til at bære og forskønne sangen. Det havde dog også sine ulemper, for hvor efterklangen forskønnede de sungne ord, gjorde den det tilsvarende svært at opfatte de talte ord. Ligesom nogle instrumenter skal intoneres og engang imellem stemmes, udviklede man også en teknik til at tilpasse akustikken til kirkerummet ved at indbygge såkaldte lydpotter, og dem findes der et par stykker af i Tranum Kirkes hvælv (i koret).
I Tranum Kirke er der ikke fundet spor efter kalkmalerier, men de har uden tvivl været der. Resterne af de sidste af dem er sikkert forsvundet, måske i en meget omfattende restaurering, der foregik i 1700-tallet – årstallet 1769 fremgår af kirketårnet.
I slutningen af 1800-tallet blev våbenhuset tilføjet kirkebygningen.

Døbefont
Den romanske granitfont med trekantfrise samt på foden kors i arkadefelter stammer fra kirkens opførelse og har oprindeligt stået på et podie i skibets vestlige ende mellem de to døre. Det skyldtes, at en udøbt betragtedes som det ondes afkom og derfor kunne bringe alskens djævelskab med sig ind i det hellige rum - det måtte ikke ske, og derfor blev dåben foretaget umiddelbart indenfor døren med tre gange fuld neddykning.

 

Alter og altertavle
Det oprindelige granitalter findes helt eller måske kun delvist bag paneler, der er opsat for flere hundrede år siden.
Alterbilledet er et maleri af F. Storch fra 1864, ”Kristus på korset”, som er sat ind i en nygotisk ramme fra samme tid.

Øvrigt inventar
Prædikestolen med udskårne, gennembrudte plantemotiver er fra 1700-tallet; dens staffering er en overmaling fra 1800-tallet.
Stolestaderne, der er farvesat på ny ved sidste restaurering i 2009, stammer antagelig fra en restaurering i 1888.

Klokker
Tranum har i dag to klokker. Den ældste af dem, af temmelig sjælden type, stammer fra tårnets opførelse omkring 1450. Den fik engang i 1900-tallet en revne, og det blev nødvendigt at supplere den med en ny; de to klokker er afstemte med hinanden og kan ringes på samme tid. Dog anvendes i hovedreglen kun den nye klokke.

Begravelser og kirkegård
Begravelser inde i kirkegulvet, som kun var for de mest velbjergede i samfundet, kender man ikke til i Tranum Kirke, idet der nok aldrig har været fastboende adel, og præsterne blev begravet i Lerup, som i århundreder har været hovedsogn i Lerup-Tranum Pastorat. 
Da Tranum fik sin storhedstid i begyndelsen af forrige århundrede, bl.a. med opførelsen af mejeriet, måtte kirkegården udvides mod nord, men ellers har både kirke og kirkegård set generationer komme og gå i lykke og i nød i henved 1000 år.
Og apropos nærheden til skudehandlen: På Tranum kirkegård umiddelbart nord for kirken findes stadig Strandgårdens gamle gravsted. Strandgården er den gamle skibsredergård ved Tranum Strand, der nu drives som kunst- og kulturcenter af Jammerbugt Kommune.

Kirkebladet

Kirkeblad 04 18

På kryds og tværs