torsdag d. 30. juli kl. 19.30
Duoen Rosendal/Mathiasen glæder sig til at præsentere et lyst og velklingende sommerprogram af klassiske musikstykker blandet med filmhits og nyskrevne kompositioner af Mathiasen.
Duoen består af Jette Rosendal, violin og sang, og Jens Mathiasen, orgel og klaver. Jette er uddannet violinist og sopran fra det Jyske Musikkonservatorium. Hun er til daglig fastansat violinist i Ålborg Symfoniorkester. Jens er organist i Lindholm sogn siden 2016.
Duoen vil denne sommeraften spille og synge et blandet program af klassisk musik; John Williams’ smukke tema fra Schindler’s Liste og Jacob Gades “Tango Jalousie” vil være på repertoiret. Der vil også være fællessalmer og Jens Mathiasens smukke variationer over salmen “Den lange lyse sommerdag”. Jette introducerer stykkerne undervejs i programmet.
Der er fri entré ved koncerten, men mulighed for at yde et frivilligt bidrag til koncertrækken.