KIRKEVANDRING - BROVST KIRKES HISTORIE IFØLGE KNUD HOLT, PASTOR I BROVST SOGN 1973-1993.
Brovst Kirke har en lang bygningshistorie, idet den hører til i den store gruppe af landsbykirker fra det 12. århundrede.
Undersøgelser i forbindelse med istandsættelse i 1951–52 afslørede, at den oprindelige kirke muligvis er opført i det 11. århundrede, altså allerede før Danmarks store romanske kirkebygningsperiode fra 1100–1250 – en lille stenkirke, der er nedrevet for at give plads til den nuværende, som har været udsat for betydelige ombygninger.
Nuværende kirke bestod i de første hundrede år blot af et mindre skib med et noget længere kor og apsis, men uden tårn og våbenhus. Bygningen har været opført i kvadersten suppleret med flækkede, utilhuggede kampesten samt en del munkesten.
Kirken har haft de traditionelle indgange til mænd og kvinder på henholdsvis syd– og nordsiden. Døbefonten er det eneste af kirkens nuværende inventar, som stammer fra den periode.
14. århundrede.
Tårnets bygningsperiode er vanskelig at gennemskue, men tilbygninger af tårne efter den teknik, der er anvendt her, finder normalt sted omkring et hundrede år senere end den første store kirkebyggeperiode, altså omkring 1350 (de store fremragende syldsten).
På et tidspunkt i det 14. århundrede eller senere har man forlænget kirkeskibet med ca. to meter på korets bekostning, hvorved dette er blevet meget kortere, end man normalt ser. Samtidig har man nedbrudt korbuen og skabt en kirke næsten uden markering af overgangen til koret.
Våbenhuset med de store fladbundede spareblændinger kan stamme fra middelalderen, men er måske først opført senere.
16. århundrede.
Ifølge kongeligt brev af 26. marts 1576 fik Erik Lykke, ejeren af Bratskov og kirketienden, tilladelse til at bruge stenene fra den nedrivningsdømte Kettrup Kirke i Hvetbo Herred. Dog afslører breve til hans enke og arvinger, at der aldrig blev gjort noget ved sagen. Med datidens transportmidler var der langt de 30–35 kilometer fra Kettrup til Brovst.
17. århundrede.
Det nuværende tårn er langt smallere end det første. Årsagen til tårnets ombygning findes i et kongeligt brev fra 1603, hvor Brovst Kirkes tårn omtales som ”blæst ned i den sidste store storm”. Brevet er i øvrigt en befaling til kronens øvrige kirker i Han Herred om at hjælpe med genopbygningen af Brovst Kirke. Først omkring 1655, da Franz Rantzau overtager Bratskov og dermed ansvaret for kirken, begynder der at ske noget. De ydre mure bliver revet ned og omsættes fra grunden, og kvaderstenene anbringes i tilfældig orden. Tårnet kan være opført ved denne store reparation, men kan også have fået sin endelige udformning 100 år senere i 1779. Dette årstal ses som murankre på tårnets sydside sammen med bogstaverne s(alig) h(ans) r(udolf) g(rabou). Der skulle ligge nogle herremænd fra 1500- og 1600–tallet begravet i gulvet under apsis.
18. århundrede.
Pontoppidans danske atlas kan meddele, at Frantz Rantzau den yngre i 1729 har istandsat kirken og forsynet den med altertavle, prædikestol og pulpitur. Der er desuden spor af et herremandspulpitur på nordvæggen over for prædikestolen. Indgangen har siddet et stykke oppe ad væggen og kan skimtes i muren både på den udvendige og indvendige side. Altertavlen med Franz Rantzau og Margrethe Rodstens våbenskjolde er sammen med prædikestolen stadig i brug. Skriftordet på altertavlen er fra Matt. 11,28: ”Kom hid til mig alle I som slider jer trætte og bærer tunge Byrder og jeg vil give jer Hvile.” (Ifølge en beskrivelse fra 1861 skulle det have stået under et maleri efter Leonardo da Vincis "Nadveren").
Den nuværende pulpiturforside i skibets vestende er formentlig fra omtrent samme tid. De pietistiske billeder i ovale rokokkokartoucher er udført af en ukendt kunstner, der muligvis kan navngives ved sammenligning med andre nordjyske kirkemalerier fra den tid. Hvert billede er forsynet med et skriftsted, der ganske vist ikke synes at høre til vedkommende billede, i al fald er 10 og 12 blevet forbyttet.
19. århundrede.
I 1861 sørger ejeren af Jægerumgård, Lauritz Høyer, for en pudset bræddebeklædning af alle vægge og lofter. Restaureringen har sikkert ikke haft nogen god indflydelse på kirkens murværk, der ikke har kunnet tilses indefra.
20. århundrede.
I 1906 opførtes et ligkapel på tårnets sydside. Rummet har siden restaureringen i 1951–52 tjent som dåbsventeværelse. Kirkeskibet er foræret kirken i 1920 af fhv. oberstløjtnant Penich. Og i 1927 forærede købmand Terndrup i Brovst den store alterbibel til kirken. Der er tale om Chr. 4's bibel fra 1633. Det nuværende alterbillede er dateret til 1898. Det er en kopi, udført af maleren selv, af Dorphs billede af Kristus, der åbenbarer sig for de to disciple i Emmaus (Luk. 24, 13 – 35).
I 1916 overgår kirken til selveje i henhold til lov af 10. oktober 1915 om kirkers selveje. En meget afgørende begivenhed i kirkens historie, fordi man herefter ikke længere er afhængig af kirketiendeejernes forgodtbefindende. Samme år planlægges installation af elektrisk lys i kirken. Inden nytår samme år begynder man at planlægge udvidelse af kirkegården, som udvides i 1920 med et areal mod øst.
Restaureringen i 1951 og siden.
I en rapport fra den kongelige bygningsinspektør i 1949 giver denne en grundig beskrivelse af en kirke i forfald. Derfor iværksættes i 1951 og følgende år en grundig hovedistandsættelse. Bl.a. blev tag og fag gennemgået, tagværk repareret og stenene lagt om, og præstens private indgang i apsis blev muret til.
Foreløbig sidste restaurering i 1988
Taget fornys bl.a., og i 1986 havde kirken fået elvarme.
Omgivelserne.
Kirkens ligkapel stammer fra 1952 og er siden blevet repareret og forsynet med moderne toiletfaciliteter.