Teksten er forfattet af Hans Aage Bager, Brovst
 

Det er med en følelse af respekt, at man nærmer sig den store og anseelige Torslev Kirke i Ø. Han Herred. En kirke, som enkelte gange er benævnt som Han Herreds Domkirke.

Og man kan undre sig over, hvorfor denne mægtige bygning er placeret her, da befolkningsantallet oprindelig aldrig har været over 1500 og for øjeblikket er under 1200 - men kirken lever stadig.

I mere end 900 år har den været ramme om gudstjenester, dåb og nadver, vielser og begravelser. Her mødtes egnens beboere i sorg såvel som glæde. Torslev Kirke har sin historie, men ikke alt, hvad den bygning har oplevet, kan fortælles. Engang i sidste halvdel af 1100-tallet har man påtaget sig at bygge en kvaderstenskirke her, og noget tyder på, at der har lagt en mere beskeden trækirke omtrent på samme sted.

Bygningen

Den store Torslev Kirke er blevet bygget i den periode, hvor der blev bygget 1800 stenkirker i vort land, og de fleste af dem er bevarede indtil i dag. Intet andet land i verden har formået at bevare så mange bygninger fra 1100-tallet.

Men hvem har haft mulighed for at rejse denne kirke her på Torslev bakke. Hvem har magtet dette kæmpearbejde at slæbe alle disse sten fra markerne her omkring på egnen og hen på kirkebakken?

Prøv at tænke på det mægtige arbejde at hugge disse store marksten til, så der blev en plan flade der kunne vende udad. Prøv at gå langs med nordre side af skibet, og forneden vil du se en sten, som er nær ved tre meter lang: hvilket arbejde at hugge en sådan til!

Der er en teori om, at to mand arbejdede fem til syv år med at hugge sten til en sådan kirke, og det var jo før, der var 7-timers arbejdsdag. På øerne kom de nemmere om ved det, da de brugte små sten, som bl.a. er brugt ved Fjenneslev Kirke. Det synes mest rimeligt at tro, at det er sognets beboere, der i fællesskab har påtaget sig denne mægtige opgave:

Prøv blot at stå ved den nordre låge til kirkegården og se ned imod byen, og du vil stadig kunne se, at gårdene lå på begge sider af bygaden, og dengang var der jo porte ud mod gaden fra gårdene. Altså når hver husstand vågnede om morgenen, og porten lukkede op, så kunne man se op imod kirken. Der er dog også to andre muligheder for bygherrer: Det kan have været kongen eller en stor person fra selve sognet, måske Sophie Braches, som i sin slægtsbog fra 1100-tallet nævnes som den, der oprettede Øklosteret - det nuværende Oksholm, og dengang formentlig skænkede hele det nuværende Torslev by og omegn til klostret.


Der har aldrig været bosat en præst ved Torslev Kirke før reformationen i oktober 1517. Præsteembedet var indtil da i Øklosteret eller på selve Kokkedal, men siden har der været fast præstestilling knyttet til kirken - de sidste mange år sammen med Ø. Svenstrup Kirke nord for hovedvej A 11.

Grundplanen af den første del af kirken kan man tydeligt se på nordre side - så vidt vides er den side af Torslev Kirke aldrig sat om, hvorimod sydsiden har været repareret flere gange. Læg mærke til to små vinduer på nordsiden - det er sandsynligvis de oprindelige vinduer, mens vinduerne i sydsiden er udvidet under en ombygning af kirken.

Indgangen på nordsiden er ligesom vinduerne den samme, som den altid har været.

Tårn og klokker

Omkring middelalderen er kirken blevet forlænget nogle meter, og samtidig blev det store tunge tårn muret op. Fra tårnets begyndelse var det to-tre meter højere, end det er i dag, men i 1841 blev tårnet forkortet.

Det store tårnur blev 1953 skænket af en anonym giver, men pudsigt nok ved vi, at det har haft en forgænger, for i kirkeregnskabet er der før den tid regninger fra en urmager i Århus, der har repareret Torslev Kirkes ur.

Af klokker har Torslev Kirke haft tre. Den ældste og mindste er stadig i brug ved festlige lejligheder. Den stammer helt fra middelalderen og er støbt i Tyskland. Frands Banner og hustru Anna Okse skænkede 1570 en klokke, og denne klokke revnede for en del år siden og blev i revnet stand overdraget Nationalmuseet, og en ny klokke blev støbt af firmaet L. Andersen, Århus. Ved begravelser og særlige gudstjenester ringes der stadig med to klokker.

Gennem våbenhuset, som er bygget til for ca. 120 år siden, kommer man ind i kirken gennem den oprindelige kvindeindgang - altså er denne indgang lige så gammel som kirken, og ved hjælp af en kæmpenøgle, som er en kirkedør værdig, kommer man ind i helligdommen. De første indtryk, man får, er: "Hvor er det en stor kirke!" og "Hvor er det et langt kirkeskib!"

Kalkmalerier

Det har nok fra kirkens begyndelse været fladt træloft, men ved udvidelser af kirken for 500 år siden er der opbygget hvælvinger, som tager sig vældig flot ud, og der er også en teori om, at der har været kalkmalerier på den tid. I 1729 nævnes det nemlig, at der under kalken på hvælvingerne findes "en gammel rar maling" - det vil sige sjælden maling, men ved restaurering i 1968-69 blev det nødvendigt at tage en hvælving ned og bygge den op igen, og da bemærkede håndværkerne, at der kun var nogle få slyngninger på pillerne.

I 1998-99 blev kirkens indvendige murværk udsat for en gennemgribende restaurering, og her blev der fundet kalkmalerier til overflod; især i koret og i den vestligste af de tre hvælvinger i selve kirkerummet. Ifølge Nationalmuseet er kalkmalerierne fra to forskellige perioder og rummer bl.a. navnet på den murermester, der i 1500-tallets begyndelse murede hvælvingerne, ligesom Banner-slægtens våbenskjold er afbilledet. Kalkmalerierne fremstår nu delvis afdækkede, men afventer stadig en større restaurering, som der for øjeblikket (2002) ikke kan findes midler til.


Inventar

Det ældste indvendige inventar er døbefonten. Den er lige så gammel som kirkens opførsel, og den er af smuk og regelmæssig lys granit. Som forbillede, når man huggede en sådan døbefont i sten, var der jo lavet en i træ, der var bundet sammen med reb eller tov. Disse tove er også hugget i den granitdøbefont, der nu findes lige neden for korbuen.

En ting mere fra kirkens begyndelse er den meget smukke og harmoniske korbue, også kaldet triumfbuen. Der er en ting mere i koret, der bør lægges mærke til. I nordsiden sidder en lille præstedør, der i dag sjældent bruges. Den har antagelig været der fra kirkens begyndelse, og har en overgang været muret til, men blev genskabt og åbnet i 1895.

 

Altertavlen er meget interessant. Den er skænket i 1654 af ejerinden på Kokkedal, som benævnes som "jomfru Karen Galde" (gift med Børge Rosenkrantz) og den er, som inskriptionen siger, ”skænket til Guds ære”.

Der er meget som tyder på, at det meste af tavlen er genbrug fra den katolske tid. Der er faktisk to tavler sat ovenpå hinanden, og resultatet er en helt fantastisk blanding af sengotisk kunst fra 1500-tallet og udskårne barokmotiver fra ca. 1650. En kombination, som vil blive vanskelig at finde andet sted i en dansk kirke.

Højt oppe på tavlen er der indsat to malede portrætter af alvorlige mænd i sorte kjoler med hvid krave. Mon ikke det i nordsiden skulle være selveste Martin Luther, reformationens fader (1483-1546) mens personen i sydsiden formentlig forestiller Philip Melanchton (1497-1560). Det var de to, der hjalp hinanden under bruddet med den katolske kirke, og de er antageligvis sat her netop for at danne modvægt mod alt det katolske, som stadig findes i tavlen. Meget iøjnefaldende er en serie udtryksfulde apostelfigurer, hvor hver enkelt er letkendelig med det symbol, de holder i hånden.

Hovedfeltet i tavlen er også et arbejde fra den katolske altertavle, og det fortæller os noget om, hvad vore fædre for over 500 år siden troede og tænkte på.

Det forestiller nemlig selveste Gud Fader, som fremstiller den lidende Kristus for menigheden, og til venstre står Skt. Peder med nøglen til Himmerigets port. To svævende engle holder hver sin gyldne kalk.

Både altertavle og prædikestol er flere gange blevet opmalet på ny, og en af figurerne på prædikestolen har fået skrevet 1737 i den bog, han står med - nok det år, arbejdet er gjort eller stolen repareret.

På Herskabsstolene øverst ser vi Karen Galde og Børge Rosenkrantz' fædrene og mødrenes våbenskjold, men foruden Karen Galde har andre af Kokkedals ejere efter reformationen skænket mange ting til den gamle kirke.

Alterkalken er skænket kirken i 1682 af ejeren af Kokkedal Gude Parsberg og hustru, og i 1693 skænkede Diderich Christian Braës og hustru Ingeborg Seefeld en vinkande. I 1701 skænkede Ingeborg Cathrine Lugge en oblatæske - hun var Christian Braës anden hustru og kom fra Thy.

Da D. C. Braës' første hustru Ingeborg Seefeld døde i 1695 efter kun tre års ægteskab, lod han tårnrummet indrette til gravkammer, og den ualmindelig og smukke jerngitterport, gjort i løvværk, blev fremstillet og opsat i 1698. Gennem ca. 200 år var der så gravkammer her, men siden er kisterne flyttet ud i bygningen vest for våbenhuset, og det store orgel står i dag i tårnrummet.

Gravminder

Oppe under gulvet i koret er flere af Kokkedals ejere før reformationen begravet. Der er indrettet fire dobbeltgrave. Erik Andersen Banner (+ 14/12 1483) er begravet der, og Erik Eriksen Banner (hans søn) der døde 8/12 1554 ligger her. Hans første hustru Mette Rosenkrands, der døde 13/4  1533 er begravet i Tirstrup Kirke på Djursland. I 1537 blev Erik Eriksen Banner gift anden gang, med Margrethe Henriksdatter Gyldenstierne, og hun døde 8/12 1554 og er begravet i koret i Torslev Kirke. Erik Eriksen Banners søn, Frands Banner, arvede Kokkedal og Øklosteret. Han blev gift med Anna Okse, og til hendes ære kom Øklosteret nu til at hedde Oksholm. Frands Banner er begravet 24/7 1575 i Torslev og hans hustru er begravet 4/5 1581 i Torslev. Begge ligger under koret, men der er hverken sten eller epitafium over dem.

For ca. 125 år siden er de to store ligsten rejst og opsat i koret, men meget af indskriften er slidt af, efter at præsterne har gået på dem i mere end 300 år. I sydsiden af koret sidder Erik Andersen Banners gravsten, og i nordsiden stenen over Erik Eriksen Banner (med begge hustruer på).

Når vi går ned fra koret, ser vi, at der på nordsiden af skibet hænger flere epitafier:

Først de to små: det ene er opsat til ære for Maren Nielsdatter, som døde på gården Haven i 1694. Hun var gift to gange, først med Rasmus Ottesen og siden med Pors Lauridssøn; begge hendes mænd var ridefogeder på Kokkedal.

Det andet af de små epitafier er opsat 1697 af sognepræst Jørgen Hansen Horne over hans hustrus første mand, provst Anders Olufsen.

Det store epitafium er opsat til minde om Diderich Braës' datter, som han havde sammen med sin første hustru. Hun var født 2/10-1692 og hed Margrethe Dorthea. Hun blev gift 6/8 1728 på Kokkedal med Anders Mortensen Kjærulff, der var tredive år ældre end sin hustru! Hun døde 47 år gammel 21/1 1740. Sammen med sin mand er hun begravet på Torslev Kirkegård.

Der findes endnu et stort epitafium, på nordsiden af tårnrummet. Det har Diderich Christian Braës ophængt til minde om sin første hustru Ingeborg Seefeld.

Kære gæst: denne korte rundtur er ved at være slut, men er der ikke noget, der mangler?

Jo, det er mærkeligt nok aldrig nogen, som har tænkt på, at i en kirke bør der være et kirkeskib, som kan minde os om, at livet er en sejlads fra vugge til grav! Det findes ikke i Torslev, skønt der fra gammel tid har været en nær tilknytning til fjorden, dels fra fiskerbyen Attrup, dels igennem en nu længst forsvundet landingsplads i forbindelse med Kokkedal.

Bemærk for øvrigt, at der udenfor kirken er bevaret flere gamle gravsten, som vidner om de slægter, der er begravet her - og inden vi forlader stedet, så prøv at gå ned til sydøsthjørnet af kirkegården og skue ud over det lave land mod Oksholm og Øland, se sydover fjorden og mod sydøst helt til Aalborg. Kan du mindes en skønnere udsigt end her? - nej, vel!