Johan Skjoldborg (1861-1936)

Johan Skjoldborg, født 1861, var søn af en husmand og skomager i Øsløs. Hans højeste ønske var at blive skolelærer. Hjemmets økonomi var ikke til en seminarieuddannelse, men faderen fandt en løsning: Hans uddannelse skulle sættes på aktier. Der blev tegnet en livsforsikring på den beregnede omkostning af seminarieuddannelsen. Derefter blev der udstedt et antal aktier, som Skjoldborg gik rundt og solgte til godgørende personer. Aktierne skulle indløses, når han havde fået embede.
Skjoldborg blev optaget på Ranum Seminarium i 1878 og afsluttede uddannelsen i 1881. Hans første embede var som hjælpelærer ved Kollerup drengeskole. Det var økonomisk dårligt betalt, men han gik til gerningen med liv og sjæl. I 1883 giftede den 22-årige Skjoldborg sig med den 26 år ældre Dorothea Nielsen, der var lærerinde i Kollerup pigeskole. Dorthea Nielsen var et kultiveret menneske, velbevandret i litteratur og musik, og havde bl.a. været på Askov Højskole. Hun introducerede sin unge ægtemand til en litterær og diskussionslysten kreds i Fjerritslev, hvor Skjoldborg kunne lufte sine til tider flyvske meninger om verdens gang.

Skjoldborg fratrådte embedet i Kollerup Skole i 1884 og blev ’lærerindemand’ uden embede i de næste 5 år. Han benyttede tiden til at engagere sig i nogle af de mange bevægelser, der skyllede gennem samfundet: Skyttebevægelsen, Fredssagen og Afholdsbevægelsen. Det var også i denne periode, han begyndte sin foredragsvirksomhed og ikke mindst de første forsøg til et forfatterskab, der skulle komme til at få en afgørende betydning for husmændene. Hans egentlige forfatterdebut var i Folkets Almanak i årgang 1887 med en fortælling: "Et endeligt". I samme almanak var der indlæg af bl.a. Holger Drachmann, Henrik Pontoppidan og folkemindesamleren Evald Tang Kristensen. Så han var i fint selskab.
I 1889 lykkedes det ham endelig at få et embede. Det var en beskeden skole i Koldmosen med kun en have på ca. 1.000 m2. Det passede Skjoldborg fint; han mente ikke, han skulle gøre bruge sin kostbare tid på landbrug. Det måtte blive hustruens sag. Embedet var egentlig beregnet til en ugift lærer, men med Skjoldborg fik man også hans hustru, der nu var på pension. Med det nye lærerpar kom der nye tider til Koldmosen. Skjoldborg var en sand ildsjæl. Hans pædagogik gik i retning af friskolen med vægt på det talte ord. Dorothea støttede ham på enhver måde. Når han var optaget af andre gøremål kunne hun overtage undervisningen. Skjoldborg var aktiv på mangfoldige områder; han var bl.a. på vegne af Nationalmuseet aktiv i fredningen af fortidsminder, hvor han var med til at frede over 500 gravhøje. På hans ture i fredningssagen kom han i forbindelse med mange finurlige personer, hvorfor han fik et samarbejde med folkemindesamleren Evald Tang Kristensen. Lokalt oprettede han sammen med sin litteraturinteresserede hustru en Vandretaske med tidens nye litteratur.
Fra den første dag i Koldmosen solidariserede Skjoldborg sig med klittens folk. Han var selv søn af en husmand og kendte til det vindblæste område med havgus og sandflugt. Hans første roman, "En Stridsmand", med indledningsdigtet: "Du husmand, der ørker(dyrker) den stridige jord", bragte klittens folk ind i litteraturen. Romanen udkom i 1896. Det var en kamp at få den udgivet. Forlagene kunne ikke forestille sig, at der ville være læsere til en bog om husmænd. Med hjælp fra Aalborg Amtstidende lykkedes det som bekendt. I 1897 udkom husmandssangen "Når vinteren rinder i grøft og i grav" med omkvædet: "Med min hakke, min skovl og min spade". Husmandssagen var aktuel i 1890erne. I 1896 oprettedes den 1. Husmandsforening i Klim, og derefter gik det hurtigt med husmændenes organiseringslyst. Skjoldborg deltog i slutningen af 1890’erne i flere lærerkurser i København, ligesom han var en efterspurgt foredragsholder.
Dorotheas helbred var svigtende. I juni 1900 døde hun af diabetes og blev begravet på Kollerup kirkegård, hvor hendes mindesten er bevaret. Der står kort og godt: "Dorothea Skjoldborg. Hun var en trofast kvinde". Ingen data.
Skjoldborg opsagde embedet ved Koldmose skole med udgangen af 1901.
Skjoldborg har tillagt sig uvisnelig hæder ved at sætte et minde over klittens husmænd.