mandag, 28 april 2014 18:20

Konfirmander

 

 

Velkomstgudstjeneste for konfirmander og forælkdre i Brovst søndag d. 30. august kl. 10.30 i Brovst Kirke.

Nu begynder et nyt og spændende konfirmandforløb. Vi tager hul på tiden frem mod konfirmationerne lørdag d. 1. maj og søndag d. 2. maj 2027.

Efter gudstjenesten går vi i Brovst Sognegård, hvor indskrivning til konfirmationsforberedelse finder sted. Der vil blive en kort orientering om konfirmandforløbet, og der vil blive serveret kaffe, the og en småkage. Arrangementet forventes færdigt ca. kl. 12.30.

Vi glæder os til at byde årets konfirmander velkommen.

Venlig hilsen

Jørgen Bjerregård, underviser

Gitte Berg, sognepræst i Brovst

 

Konfirmationsdatoer fra 2027 og frem

Konfirmationerne i Brovst Kirke sker fremover den første weekend i maj. Dvs: 

- 2027: Lørdag d. 1. maj og søndag d. 2. maj.

- 2028: Lørdag d. 6. maj og søndag d. 7. maj. 

- 2029: Lørdag d. 5. maj og søndag d. 6. maj. 

 

Konfirmationsdatoer for specialklasser i Brovst 2027

2027: Lørdag d. 17. april kl. 10.00

 

 

 

mandag, 14 april 2014 11:48

Minikonfirmander

Minikonfirmandundervisning for elever i 3.b på Brovst Skole. 

Minikonfirmandundervisningen i vinteren og foråret 2026 vil være for elever i 3.b på Brovst Skole. Undervisningen varetages af Jørgen Bjerregaard og organist Irina Stetsun Thomsen. 

Der var opstart torsdag d. 15. januar kl. 13.00-14.00, hvorefter der er minikonfirmand hver torsdag i samme tidsrum. Der er afslutning ved en gudstjenesten palmesøndag d. 29. marts.  

 

 minikonf

 

 

 

 

mandag, 14 april 2014 11:27

Konfirmationsforberedelse

Konfirmandundervisning 2025/26

Konfirmandundervisningen varetages af Jørgen Bjerregaard og finder sted hver tirsdag kl. 7.50-9.20 i Brovst Sognegård.

 

Der afholdes forældremøde i Brovst Sognegård onsdag d. 4. februar kl. 19.00 - invitationer sendes ud via skolens Aula. 

mandag, 14 april 2014 11:22

Menighedsråd

Navn

Kontakt-Info

Funktion

Erik Schmidt

Gyvelvej 16

9460 Brovst

Tlf. 5120 0116

gyvelvej16@gmail.com

Formand

Underskriftsberettiget 

Gitte Birgit Berg

Tlf. 2489 0575

gbb@km.dk 

Konst. sognepræst

Kaja Kathrine Stavad   

Kirsten Holcks Vej 8

9460 Brovst

Tlf. 2160 2785

kaja@stavad.dk 

Næstformand og kontaktperson

Underskriftsberettiget 

Hans Jørgen Mortensen

Blåbærvej 17

9460 Brovst

Tlf. 98230504 / 40420097

hjm@mortensen.mail.dk

Kirkeværge

Ib Marius Kirch Madsen 

Brombærvej 5

9460 Brovst

Tlf. 5162 3257

ib.madsen@rn.dk

Kasserer 

Ole Aagaard 

Kirkegade 73

9460 Brovst

aagaard@wineconsult.net 

Medlem

Ole Krogh Jensen

Nr. Øksevej 45, Halvrimmen

9460 Brovst

Tlf. 24641433

 Medarbejderrepræsentant

Jan Kjeldgaard

Jægerumvej 13

9460 Brovst

Tlf. 98232528 / 30983509

kjk@os.dk

Bygningskyndig

(Ikke medlem)

 

   
torsdag, 10 april 2014 12:35

Pastoratet for Brovst Kirke

Velkommen til hjemmesiden for Brovst pastorat, som hjemsted for Brovst Kirke. Hjemmesiden fungerer som et elektronisk supplement til kirkesiden "Kirke & Sogn" i ugeavisen 'LigeHer.nu Jammerbugt', og den aktuelle side kan ses ved klik på ikonet øverst til højre.

 

Under menupunktet "Arrangementer", i menuen til venstre og i "rullegardin-menuen" herover, findes information om hovedparten af de aktiviteter, som afholdes i kirkens regi. Oplysning om de ordinære gudstjenester er registreret under "Gudstjenester" i højre side.

  

 

Kirkebil 

Der køres til gudstjenesterne kl. 10.30. Alle i sognet er velkomne til at bestille kørsel, uanset hvor i sognet man bor. Ønskes der kørelejlighed, bedes man ringe til Brovst Kirkekontor v/ Jytte K. Thomsen inden fredag kl. 12.00 på tlf. 9823 1071. Kirkekontoret har åbent hver dag fra kl. 10.00 til kl. 12.00. 

 

Menighedsrådsmøde

Næste menighedsrådsmøde i Brovst Sogn afholdes onsdag d. 25. november kl. 19.00 i Brovst Sognegård. Læs referatet fra seneste menighedsrådsmøde d. 28. oktober ved at klikke HER

 

 

 

onsdag, 09 april 2014 11:30

Brovst Kirkes historie

KIRKEVANDRING - BROVST KIRKES HISTORIE IFØLGE KNUD HOLT, PASTOR I BROVST SOGN 1973-1993. 

 

Brovst Kirke har en lang bygningshistorie, idet den hører til i den store gruppe af landsbykirker fra det 12. århundrede.

Undersøgelser i forbindelse med istandsættelse i 1951–52 afslørede, at den oprindelige kirke muligvis er opført i det 11. århundrede, altså allerede før Danmarks store romanske kirkebygningsperiode fra 1100–1250 – en lille stenkirke, der er nedrevet for at give plads til den nuværende, som har været udsat for betydelige ombygninger.

Nuværende kirke bestod i de første hundrede år blot af et mindre skib med et noget længere kor og apsis, men uden tårn og våbenhus. Bygningen har været opført i kvadersten suppleret med flækkede, utilhuggede kampesten samt en del munkesten.

Kirken har haft de traditionelle indgange til mænd og kvinder på henholdsvis syd– og nordsiden. Døbefonten er det eneste af kirkens nuværende inventar, som stammer fra den periode.

 

14. århundrede.

Tårnets bygningsperiode er vanskelig at gennemskue, men tilbygninger af tårne efter den teknik, der er anvendt her, finder normalt sted omkring et hundrede år senere end den første store kirkebyggeperiode, altså omkring 1350 (de store fremragende syldsten).

På et tidspunkt i det 14. århundrede eller senere har man forlænget kirkeskibet med ca. to meter på korets bekostning, hvorved dette er blevet meget kortere, end man normalt ser. Samtidig har man nedbrudt korbuen og skabt en kirke næsten uden markering af overgangen til koret.

Våbenhuset med de store fladbundede spareblændinger kan stamme fra middelalderen, men er måske først opført senere.

 

16. århundrede.

Ifølge kongeligt brev af 26. marts 1576 fik Erik Lykke, ejeren af Bratskov og kirketienden, tilladelse til at bruge stenene fra den nedrivningsdømte Kettrup Kirke i Hvetbo Herred. Dog afslører breve til hans enke og arvinger, at der aldrig blev gjort noget ved sagen. Med datidens transportmidler var der langt de 30–35 kilometer fra Kettrup til Brovst.

 

17. århundrede.

Det nuværende tårn er langt smallere end det første. Årsagen til tårnets ombygning findes i et kongeligt brev fra 1603, hvor Brovst Kirkes tårn omtales som ”blæst ned i den sidste store storm”. Brevet er i øvrigt en befaling til kronens øvrige kirker i Han Herred om at hjælpe med genopbygningen af Brovst Kirke. Først omkring 1655, da Franz Rantzau overtager Bratskov og dermed ansvaret for kirken, begynder der at ske noget. De ydre mure bliver revet ned og omsættes fra grunden, og kvaderstenene anbringes i tilfældig orden. Tårnet kan være opført ved denne store reparation, men kan også have fået sin endelige udformning 100 år senere i 1779. Dette årstal ses som murankre på tårnets sydside sammen med bogstaverne s(alig) h(ans) r(udolf) g(rabou). Der skulle ligge nogle herremænd fra 1500- og 1600–tallet begravet i gulvet under apsis.

 

18. århundrede.

Pontoppidans danske atlas kan meddele, at Frantz Rantzau den yngre i 1729 har istandsat kirken og forsynet den med altertavle, prædikestol og pulpitur. Der er desuden spor af et herremandspulpitur på nordvæggen over for prædikestolen. Indgangen har siddet et stykke oppe ad væggen og kan skimtes i muren både på den udvendige og indvendige side. Altertavlen med Franz Rantzau og Margrethe Rodstens våbenskjolde er sammen med prædikestolen stadig i brug. Skriftordet på altertavlen er fra Matt. 11,28: ”Kom hid til mig alle I som slider jer trætte og bærer tunge Byrder og jeg vil give jer Hvile.” (Ifølge en beskrivelse fra 1861 skulle det have stået under et maleri efter Leonardo da Vincis "Nadveren").

Den nuværende pulpiturforside i skibets vestende er formentlig fra omtrent samme tid. De pietistiske billeder i ovale rokokkokartoucher er udført af en ukendt kunstner, der muligvis kan navngives ved sammenligning med andre nordjyske kirkemalerier fra den tid. Hvert billede er forsynet med et skriftsted, der ganske vist ikke synes at høre til vedkommende billede, i al fald er 10 og 12 blevet forbyttet.

 

19. århundrede.

I 1861 sørger ejeren af Jægerumgård, Lauritz Høyer, for en pudset bræddebeklædning af alle vægge og lofter. Restaureringen har sikkert ikke haft nogen god indflydelse på kirkens murværk, der ikke har kunnet tilses indefra.

 

20. århundrede.

I 1906 opførtes et ligkapel på tårnets sydside. Rummet har siden restaureringen i 1951–52 tjent som dåbsventeværelse. Kirkeskibet er foræret kirken i 1920 af fhv. oberstløjtnant Penich. Og i 1927 forærede købmand Terndrup i Brovst den store alterbibel til kirken. Der er tale om Chr. 4's bibel fra 1633. Det nuværende alterbillede er dateret til 1898. Det er en kopi, udført af maleren selv, af Dorphs billede af Kristus, der åbenbarer sig for de to disciple i Emmaus (Luk. 24, 13 – 35).

I 1916 overgår kirken til selveje i henhold til lov af 10. oktober 1915 om kirkers selveje. En meget afgørende begivenhed i kirkens historie, fordi man herefter ikke længere er afhængig af kirketiendeejernes forgodtbefindende. Samme år planlægges installation af elektrisk lys i kirken. Inden nytår samme år begynder man at planlægge udvidelse af kirkegården, som udvides i 1920 med et areal mod øst.

 

Restaureringen i 1951 og siden.

I en rapport fra den kongelige bygningsinspektør i 1949 giver denne en grundig beskrivelse af en kirke i forfald. Derfor iværksættes i 1951 og følgende år en grundig hovedistandsættelse. Bl.a. blev tag og fag gennemgået, tagværk repareret og stenene lagt om, og præstens private indgang i apsis blev muret til.

 

Foreløbig sidste restaurering i 1988

Taget fornys bl.a., og i 1986 havde kirken fået elvarme.

 

Omgivelserne.

Kirkens ligkapel stammer fra 1952 og er siden blevet repareret og forsynet med moderne toiletfaciliteter.

onsdag, 09 april 2014 11:30

Brovst - Kørselsvejledning

Brovst Kirke
Kirkegade 74A
9460 Brovst
 

onsdag, 09 april 2014 11:29

Kirkekontor

BrovstSognegard

 

Kirkekontoret holder til i Brovst Sognegård og kan kontaktes her:

 

Brovst Kirkekontor

Kirkegade 75B

9460 Brovst

Telefon 98231071

Email: jkrt@km.dk

 

Brovst Kirkekontor bestyres af kordegn Jytte K. Thomsen, og hun træffes bedst mandag - fredag kl. 10 - 12. 

 

På kryds og tværs

  • Strik med formål 
    Finder sted: mandag, 02 november 2026 14:00 Læs mere...
  • Gudstjeneste på plejehjemmet Solbakken 
    Finder sted: tirsdag, 03 november 2026 15:00 Læs mere...
  • Babysalmesang for hele 9460 Brovst i Langeslund Kirke 
    Finder sted: torsdag, 05 november 2026 10:00 Læs mere...
  • Formiddagssang i Huset ved Langeslund Kirke 
    Finder sted: torsdag, 05 november 2026 10:00 Læs mere...
  • "Hjælp i den sidste tid" - Kamillus-kursus 
    Finder sted: torsdag, 05 november 2026 14:00 Læs mere...