onsdag d. 30. september kl. 19.30 i Torslev Kirke

Ved en særlig anledning blev Karsten Holm i sommeren 2007 bedt om at synge et par af Elvis Presleys gospelsange i en kirke, og det vakte så stor begejstring blandt publikum, at det gav idéen til et decideret koncertprogram med Elvis' gospelmusik. Koncerten er en afvekslende rejse mellem de store ballader som "Stand by Me" og "Always on my Mind" og de swingende up tempo-numre som "Walk dem Golden Stairs". Karsten Holm synger sangene med stor indlevelse og glimt i øjet.
Autenticitet, nærvær, smuk sang og sans for detaljen er fundamentet for Karsten Holms musikalske foredrag "Elvis i kirken - solo". Publikum får en time i selskab med en stribe af Elvis' foretrukne gospelsange og andre sange, der passer til kirkerummet.
Der er fri entré til koncerten.
